Fremhæv dine bedste features
Highlight og contour er det hotteste inden for makeup lige for tiden og er blevet et must i manges makeup-rutiner. Hvis fænomenet er gået din næse forbi, kan du læse mere om det her.Du kan ikke sige highlight uden at sige contour og omvendt. Det handler helt enkelt om lys og skygge og om at fremhæve de mest flatterende træk ved dit ansigt. Med highlight og contour kan du nemt snyde dig til højere kindben, en smallere næse eller en solbrun hud.
Highlighter - glinsende features
En god highlighter skal være lysere end din egen hudfarve, så den kan fremhæve din bedste træk. Som hovedregel skal du lægge highlighter de steder, lyset normalt ville ramme dit ansigt (de højeste punkter). Læg den på kindbenene, på næseryggen, lige under øjenbrynet, midt på panden og på læbens amorbue.Contour - knivskarpe kindben
Modsat highlight skal du med contour have en nuance, der er mørkere end din hudfarve. Med contour skal du skabe skygger og derved definere dit ansigt. Du kan opnå forskellige looks, alt efter hvor du lægger din contour. De mest gængse steder at lægge contour er lige under kindbenene og ind på midten af kinden, på siden af næsen, rundt i pandens kanter, langs kæbelinjen og under hagen.De kan begge fås i både creme- og pudderform og med eller uden glimmer. En mat highlight og contour giver et mere naturligt look, hvor en highlight med shine og glimmer kan skabe et mere glamourøst look. Glimmeren får lyset til at reflektere sig i highlighteren og skaber blikfang.